omsorgOplever du dit liv som tungt og uoverkommeligt? Mangler du en, du kan dele dine tanker med, og som gør, at du føler dig gladere og mere lykkelig? Har du brug for en sparringspartner for at tale om for eksempel hvordan du kan sætte grænser over for dine børn, børnebørn, venner eller om hvordan du kan blive den bedste bedste, eller hvordan du kan skabe et godt forhold til dine børn og børnebørn eller hvordan du får et godt ældreliv?

Eller er du måske ramt af ensomhed fordi du har mistet din samlever eller fordi du er blevet skilt, eller gået på pension eller fordi du har mistet kontakten til dit netværk? For nogle kan det være svært at bryde med ensomheden på egen hånd og så kan det være rart med lidt hjælp fra en som mig. Ikke for at erstatte dine venner eller familie, men som inspiration.

Jeg tilbyder et åbent sind og et åbent hjerte over for andre menneskers bekymringer og problemer. Jeg er god til at holde mange bolde i luften og til at finde ud af, hvad der kunne være de næste skridt, der kan aflaste dig. Det hele foregår i tæt samarbejde med dig i dit hjem.

Hjælpen kunne for eksempel bestå af:

– at gå ture sammen med dig
– at ledsage dig ud af hjemmet
– at rejse sammen med dig
– at være sammen med dig ved måltiderne
– at læse højt i avis, bøger
– at være til stede og have tid til personlige opbyggende eller støttende samtaler
– anerkendende kommunikation og opmærksomhed
– at lytte til dig og til det, du har at fortælle
– at meditere sammen med dig
– at give dig en healing
– at fungere som spirituel sparringspartner
– osv.